Bryllupsmesse i Forum 19.-20. januar 2019

Kom med til bryllupsmesse i Forum 19. – 20. januar 2019 (11-17) og få information om, hvad det egentlig betyder at blive gift.

Vi har indgået et samarbejde med Danmarks største arrangør af bryllupsmesser – bryllup.dk (tidligere Den Store Dag), da vi mener, det er vigtigt, at nye par danner sig et overblik over konsekvenserne af at blive gift.

Du kan finde en oversigt over byer og datoer her bryllupsmesser i Danmark.

Men det er også vigtigt at vide, hvordan man sikrer hinanden, hvis man lever i et parforhold og har købt bolig sammen eller fået barn, mens man planlægger at blive gift.

På messen kan du derfor bl.a. få information om

Ægtepagt (der skaber særeje i Jeres ægteskab) kan være vigtigt for selvstændige eller hvis der er stor forskel i Jeres formue.

Samlivskontrakt/samejeoverenskomst (for ugifte par) så har man aftalt, hvad der sker, hvis man pludselig ikke længere skal være sammen, (minder meget om en ægtepagt).

Testamente (er det vigtigt, når man bliver gift?) Det er for de fleste mere vigtigt, indtil man er blevet gift. Når man er blevet gift, er det en god idé for at sikre ægtefællen bedst muligt, men også for at hjælpe børnene bedst muligt, hvis man skulle dø, før de er blevet voksne.

Uden testamente vil en arv blive udbetalt, når arvingen bliver 18 år, hvilket stiller store krav til den unges modenhed. Det kan derfor være en stor fordel, at båndlægge børnenes arv til de bliver eksempelvis 24 år (25 år er max.).

Det kan evt. kombineres med et børnetestamente, hvor man anbefaler én eller flere, som man finder bedst egnet til at tage vare på børnene, hvis begge forældre skulle dø i en trafikulykke.

Husk også at uskiftet bo er kun for ægtefæller – ikke for samlevende par. Når man er blevet gift, har man ret til at sidde i uskiftet med sin og ægtefællens fælles børn, men man har ikke ret til at sidde i uskiftet bo med ægtefællens børn fra tidligere forhold, det kræver et samtykke fra den pågældende arving.

Samtykke til at sidde i uskiftet bo, er nødvendigt, når man har børn fra tidligere forhold, da man som ægtefælle kun har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene og ikke med førstafdødes børn fra tidl. forhold.

Så kig forbi messen og bliv lidt klogere på din situation.

Vel mødt.

Google i stedet for at kontakte en specialist ?

Med google og Facebook kan vi alt – eller kan vi ?

Alt for mange nøjes med at google de vigtige spørgsmål i livet eller spørger i grupper på Facebook og tror det er nok, for der var jo flere, der sagde det samme. Men var det uddannede specialister ?

Google hjælper dig til at tro, at du kan selv og ikke har brug for en fagmand til at skrive dit testamente eller Jeres ægtepagt/samlivsaftale. Vi googler og føler vi kan selv, men er du ikke fagmand, får du ikke googlet faldgrupperne, hvor du løber en unødig stor risiko – og hvor du kunne have sparet en masse penge, hvis du havde brugt en fagmand fra starten.

Et eksempel kunne være et ugift par, der  skal købe hus/lejl. De googler lidt, finder måske endda én, der er rigtig billig. Men hvis vedkommende ikke er jurist, bliver de så spurgt, om ikke der lige burde laves en samejeoverenskomst? For det er jo rart at have aftalt, hvad der skal ske, hvis forholdet går i stykker. Eller hvis det ugifte par har børn sammen, bliver de så spurgt, om de har overvejet at sikre hinanden? Da det kun er gifte par, hvor den efterladte har ret til at sidde i uskiftet bo. Som ugift og uden testamente vil børnene arve det hele og den efterladte er i den grad blevet efterladt.

Kyndig rådgivning er vigtig, da man skal vide, hvad man googler efter.

Jurister bruges i dag oftere til brandslukning, men det er langt billigere at begrænse risikoen før branden opstår. Så lad ikke Google snyde dig til at tro, at du kan blive juridisk ekspert og vide alt med 5 minutters søgning. Det kan du ikke. Du kan alene få et overblik, hvis du er heldig og får ramt de rigtige søgeord.

5 minutter med Google, kan aldrig konkurrere med 5 år på universitetet.

Kontakt mig derfor allerede i dag for et godt tilbud på din sag.

“Dummebøde” (i form af ekstra højt genåbningsgebyr) fra teleselskab var ikke i orden

Teleankenævnet har netop afgjort en tvist, hvor en klager havde samlet flere abonnementer i ét familieabonnement.

Da klager ikke havde betalt regningen til tiden (nogle gange), lukkede teleselskabet forbindelserne og krævede et genåbningsgebyr pr. tlf. nr.

Teleselskabet havde automatiseret genåbningsprocessen, så når en abonnent betalte regningen online, blev forbindelsen automatisk genåbnet med det samme. Alligevel opkrævede teleselskabet 200 kr. i genåbning pr. tlf. nr. Klager mente, at når der var tale om ét familieabonnement, så kunne der også kun blive tale om ét genåbningsgebyr á 200 kr., uanset antal tlf. nr. tilknyttet aftalen.

JuraSkat hjalp klager med at få sagen i Teleankenævnet, for at få refunderet de ekstra opkrævede genåbningsgebyrer, der var pålagt i maj, august og september 2015.

Teleankenævnet har netop givet klager medhold i, at teleselskabet KUN var berettiget til at opkræve ét genåbningsgebyr. Afgørelsen er begrundet med bl.a. markedsføringen, hvor teleselskabet har beskrevet, at man kunne samle sine abonnementer i ét familieabonnement. Så kan teleselskabet naturligvis også kun kræve ét genåbningsgebyr. Klager fik ca. 3.500 kr. tilbage og klagegebyret refunderet.

Kontakt JuraSkat og køb en klage-skabelon med vejledning (for 300 kr.), så du selv kan tage din sag i teleankenævnet. JuraSkat kan også hjælpe dig med sagen mod et mindre honorar. Klagegebyret til Teleankenævnet er på 150 kr., som man får tilbage, når man vinder sagen.