Google i stedet for at kontakte en specialist ?

Med google og Facebook kan vi alt – eller kan vi ?

Alt for mange nøjes med at google de vigtige spørgsmål i livet eller spørger i grupper på Facebook og tror det er nok, for der var jo flere, der sagde det samme. Men var det uddannede specialister ?

Google hjælper dig til at tro, at du kan selv og ikke har brug for en fagmand til at skrive dit testamente eller Jeres ægtepagt/samlivsaftale. Vi googler og føler vi kan selv, men er du ikke fagmand, får du ikke googlet faldgrupperne, hvor du løber en unødig stor risiko – og hvor du kunne have sparet en masse penge, hvis du havde brugt en fagmand fra starten.

Et eksempel kunne være et ugift par, der  skal købe hus/lejl. De googler lidt, finder måske endda én, der er rigtig billig. Men hvis vedkommende ikke er jurist, bliver de så spurgt, om ikke der lige burde laves en samejeoverenskomst? For det er jo rart at have aftalt, hvad der skal ske, hvis forholdet går i stykker. Eller hvis det ugifte par har børn sammen, bliver de så spurgt, om de har overvejet at sikre hinanden? Da det kun er gifte par, hvor den efterladte har ret til at sidde i uskiftet bo. Som ugift og uden testamente vil børnene arve det hele og den efterladte er i den grad blevet efterladt.

Kyndig rådgivning er vigtig, da man skal vide, hvad man googler efter.

Jurister bruges i dag oftere til brandslukning, men det er langt billigere at begrænse risikoen før branden opstår. Så lad ikke Google snyde dig til at tro, at du kan blive juridisk ekspert og vide alt med 5 minutters søgning. Det kan du ikke. Du kan alene få et overblik, hvis du er heldig og får ramt de rigtige søgeord.

5 minutter med Google, kan aldrig konkurrere med 5 år på universitetet.

Kontakt mig derfor allerede i dag for et godt tilbud på din sag.

“Dummebøde” (i form af ekstra højt genåbningsgebyr) fra teleselskab var ikke i orden

Teleankenævnet har netop afgjort en tvist, hvor en klager havde samlet flere abonnementer i ét familieabonnement.

Da klager ikke havde betalt regningen til tiden (nogle gange), lukkede teleselskabet forbindelserne og krævede et genåbningsgebyr pr. tlf. nr.

Teleselskabet havde automatiseret genåbningsprocessen, så når en abonnent betalte regningen online, blev forbindelsen automatisk genåbnet med det samme. Alligevel opkrævede teleselskabet 200 kr. i genåbning pr. tlf. nr. Klager mente, at når der var tale om ét familieabonnement, så kunne der også kun blive tale om ét genåbningsgebyr á 200 kr., uanset antal tlf. nr. tilknyttet aftalen.

JuraSkat hjalp klager med at få sagen i Teleankenævnet, for at få refunderet de ekstra opkrævede genåbningsgebyrer, der var pålagt i maj, august og september 2015.

Teleankenævnet har netop givet klager medhold i, at teleselskabet KUN var berettiget til at opkræve ét genåbningsgebyr. Afgørelsen er begrundet med bl.a. markedsføringen, hvor teleselskabet har beskrevet, at man kunne samle sine abonnementer i ét familieabonnement. Så kan teleselskabet naturligvis også kun kræve ét genåbningsgebyr. Klager fik ca. 3.500 kr. tilbage og klagegebyret refunderet.

Kontakt JuraSkat og køb en klage-skabelon med vejledning (for 300 kr.), så du selv kan tage din sag i teleankenævnet. JuraSkat kan også hjælpe dig med sagen mod et mindre honorar. Klagegebyret til Teleankenævnet er på 150 kr., som man får tilbage, når man vinder sagen.